Vi har nu stillet et stærkt team til at undervise og danne team sammen med vore elever. Læs mere om dem her! Vi annoncerer dem løbende i denne uge.

 

Mød Jonas Conrad, der her fortæller:

Jonas Conrad – underviser i dansk

Jeg er 29 år og for nyligt blevet uddannet som cand. mag. i dansk og musik ved Københavns Universitet. Jeg er passioneret omkring at se unge rykke sig fagligt og glæder mig derfor utroligt meget til at undervise i dansk på HKGym, hvor jeg ønsker at åbne de kommende elevers øjne for de litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver, faget indeholder.

Lige så meget som jeg er passioneret omkring at undervise, ser jeg frem til at få lov til at præge de unge menneskers trosliv. Jeg ønsker at være en støtte og inspiration i deres vandring med Jesus, hvilket kan være en udfordrende ting for mange, særligt i gymnasieårene. Dette er noget jeg har meget erfaring med, førhen som leder i teenagetilbud i forskellige kirker og for tiden som young adults pastor i Hillsong Copenhagen.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at HKGym bliver et fantastisk gymnasium, og jeg er beæret over at kunne være med til at præge det!