Vær den bedste, du er

TILMELD DIG

NU

Tilmeld dig nu

DET SKAL DU HUSKE, NÅR DU TILMELDER DIG

Tilmeld dig HKGYM nu

ANSØGNING INDEN 13. MARTS

Inden den 13. marts skal du sende en ansøgning via din skole på www.optagelse.dk. Her kan du læse om adgang og optagelse til de gymnasiale uddannelser og se små film, som giver en god visuel guide over optagelseskravene. Hvis du er i tvivl, så kontakt din UU-vejleder.

Hvis du går i skole, vejleder din skole dig med uddannelsesplan og ansøgning. Hvis du ikke går i skole, skal du huske at vedhæfte/uploade dit eksamensbevis for 9. klasse og evt. for 10. klasse. 9. klasses beviset skal altid indsendes, også selvom du har afsluttet 10. klasse. Du skal angive tre uddannelsesønsker, og du kan kun anføre den samme uddannelsesinstitution i ét af dine ønsker.

Skolen sender et kvitteringsbrev, når du er optaget i løbet af marts-april måned.

ANSØGNING EFTER 13. MARTS

Hvis fristen 13. marts er overskredet, og du ønsker optagelse på HKGYM, skal du ansøge skolen og gå til optagelsesprøve i juni eller august måned. Læs mere om optagelsesprøve.

HVIS DINE KARAKTERER IKKE GIVER DIREKTE ADGANG

Skulle du ikke via dine karakterer have retskrav om optagelse, er det det gymnasium, der har reserveret plads til dig, der afgør om du kan blive optaget. Hvis du skal til optagelsesprøve og optagelsessamtale sker optagelsesprøven på det gymnasium, du har søgt som førsteprioritet, og det er også dette gymnasium, der efterfølgende afgør, om du kan blive optaget på uddannelsen, uanset om du har fået reserveret plads på en anden institution.

SPØRGSMÅL?

Vi står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål. Kontakt os på kontor@hkgym.dk – eller tlf. +45 49404917.